+45 7580 3960

Hotline

Vikingegaarden AS og Præcisions Teknik Marine fusionerer

 

To af de ledende leverandører af it-baserede løsninger til industrihavne, broer og maritim afmærkning har fra i dag 16. oktober valgt at gå sammen. Vikingegaarden AS, der gennem en årrække har solgt digitalisering- og effektiviseringsløsninger til bl.a. danske industrihavne, er fusioneret med Præcisions Teknik Marine, som i 35 år har solgt løsninger inden for navigationshjælpemidler til de danske havne & farvand.

Fusionen skaber en stærk virksomhed, som i regi af Vikingegaarden AS vil få en betydelig position på markedet, med fokus på grøn omstilling for danske havne.

Vikingegaarden har udviklet it-systemet ProPower, som er et web- og IOT baseret løsning til overvågning og dataopsamling af el-, vand-, lys- og varmeforbrug, samt overvågning og lokalisering af maritim afmærkning (fx bøjer). Der er en hel portefølje af produkter og udstyr, som fysisk installeres hos kunderne. Med et login har kunderne overblik, kontrol og indsigt over alt udstyr og forbrug i havnene.

Præcisions Teknik Marine har gennem 35 år leveret turnkeyløsninger indenfor maritim afmærkning (bøjer, lanterner og fyr) til såvel industri-som lystbådehavne, samt til brug på broer og udstyr i sunde og farvand.

 

Den nye virksomhed vil fokusere på salg af totalløsninger til primært danske industrihavne indenfor:

  • Grøn Omstilling  Et grønnere miljø for de danske havne
  • Digitalisering & Effektivisering – Standardiserede turnkeyløsninger indenfor digitalisering og effektivisering af danske havne
  • Selvbetjening og Brugerbevidstgørelse – Abonnementsbaserede systemer og løsninger, som 100% passer sig selv og giver alarmer, hvis der er problemer
  • Maritim Afmærkning  Turnkeyløsninger indenfor al maritim afmærkning til danske havne, sunde, stræder, broer og farvand

 

I forbindelse med fusionen bliver den hidtidige ejer af Præcisions Teknik Marine, Thomas Dresler, bestyrelsesformand for Vikingegaarden AS.  Som CEO for Vikingegaarden fortsætter Ulrik Østergaard, og der er ansat en ny salgsdirektør pr. oktober, Michael O. Jönsson.

Fusioneringen af vores firmaer har skabt en større og stærkere virksomhed med flere resurser, stærkere økonomi og bedre fokus på udvikling og salg af digitaliseringsløsninger til de danske industrihavne. Dette gør, at vi nu også kan målrette os de rigtig tunge Industrihavne i Danmark”, siger adm. direktør Ulrik Østergaard.

Efter præcist 35 år i branchen er jeg glad over at kunne annoncerede denne fusionering, som sikrer kontinuiteten for Præcisions Teknik Marine i den nye virksomhed. Jeg ser meget frem imod min rolle som bestyrelsesformand, og glæder mig til i nært samarbejde med Ulrik at styre virksomheden mod dens hovedmål for fremtiden”, siger bestyrelsesformand Thomas Dresler.

Den nye salgsdirektør, Michael Jönsson, er uddannet Ingeniør fra DTU, og har en solid baggrund i salg af komplekse turnkeyløsninger og SaaS modeller både Internationalt samt regionalt.

Danske industrihavne er i en rivende udvikling og samtlige havne har igangværende udvidelser. De efterspørger digitalisering og systemer, som kan effektivisere deres hverdag. Derudover ønsker de samtidig at reducere deres udledning af CO2 og deres energiforbrug – som en del af industriens overordnede mål. Denne fusion gør os i stand til fuldt ud af matche disse behov, og vi ser frem til at engagere os som strategisk partner med de danske industrihavne”, slutter adm. direktør Ulrik Østergaard, Vikingegaarden AS.

 

Det nye management team bliver:

  • Bestyrelsesformand: Thomas Dresler (grundlægger af Præcisions Teknik Marine)
  • Adm. Direktør: Ulrik Østergaard (grundlægger og ejer af Vikingegaarden AS)
  • Salgsdirektør: Michael O. Jönsson (ansat per 1. oktober 2020)

 

Yderligere oplysninger:

Bestyrelsesformand, Thomas Dressler

Tel: 40 52 12 58

Email: tdr@vikingegaarden.com

 

Adm. Direktør, Ulrik Østergaard

Tel: 27 600 200

Email: ulrik@vikingegaarden.com