+45 7580 3960

Hotline

"Med det nye system har vi nu effektiviseret vores arbejdsgange både ved kajen og i administrationen. Vores kunder kan nu selv tænde for strømmen fra eltavlen, og alt elforbrug registreres automatisk."

Digitalisering af elforbruget, november 2019
Topfoto: LINDØ port of ODENSE

Tilbage i 2016 og 2017 undersøgte LINDØ port of ODENSE markedet for en løsning i digitalisering af elforbruget fra eltavlerne ved kajerne. Løsningen blev et cloudbaseret system fra Vikingegaarden A/S kaldet ProPower.

Vikingegaarden A/S som digitaliseringspartner

Afdelingsleder Michael Witt Gudmundsson, Bygninger & Faciliteter, LINDØ port of ODENSE fortæller: ”Vi undersøgte markedet for et system til måling af elforbruget digitalt og valgte Vikingegaarden A/S som leverandør, idet de har en fleksibel løsning, der kan justeres efter vores behov, og der er mulighed for udvikling af systemet”.

ProPwoer ServicePedestal
ProPower ServicePedestal

Den afgørende faktor for havnen var dog forsyningsstanderen ProPower ServicePedestal, som kan digitalisere og automatisere alt elforbrug fra eltavlerne, fortæller Michael. De første digitaliserede forsyningsstandere blev monteret og idriftsat i 2017.

 

 

 

Effektiviseret arbejdsgang med besparelser

Michael fortsætter: ”Vores udfordring var meget manuel administration af elforbruget med adskillige mandetimer til følge hver gang en forsyningsstander blev anvendt. Med det nye system har vi nu effektiviseret vores arbejdsgange både ved kajen og i administrationen. Vores kunder kan nu selv tænde for strømmen fra eltavlen, og alt elforbrug registreres automatisk. Den enkelte kunde modtager nu en sms, når de starter med at tage strøm fra det valgte stik, og de får en sms ved afslutning med forbruget. Vores økonomiafdeling kan også selv trække store dele af forbruget, hvilket har lettet arbejdsprocesserne”.

Hvordan går det i dag?

LINDØ port of ODENSE anvender i dag ProPower-løsninger til overvågning, måling og datalogning af alt elforbrug fra kajen, bygninger og decentrale områder.

Kort om ProPower

ProPower er et system til måling og registrering af el-, vand– og varmeforbrug fra havnen, bygninger og decentrale områder. Forskellige udstyr kan tilbydes til forskellige behov, fælles for dem alle er, at de bliver leveret som en komplet løsning. Ethvert udstyr er styret af en centraliseret kundedatabase og kommunikerer 2-vejs med VMS Cloud i realtid via GSM-nettet.

Et ProPower-udstyr er driftsmæssigt helt uafhængig af VMS Cloud – alt forbrug registreres i udstyret og synkroniseres med VMS Cloud ved forbindelse. Fra VMS Cloud administreres kunder, alarmlister, driftsstatus og forbrugsrapporter. Læs mere om ProPower.

VMS Cloud

VMS Cloud er et cloudbaseret system, hvorfra et eller flere ProPower-udstyr kan konfigureres, overvåges og styres. På VMS Cloud kan en bogholder logge på og hente forbrugsrapporter med detaljerede forbrugsdata på hver kunde som kan bruges som dokumentation til afregning af forbruget. Læs mere om VMS Cloud.

WebService ERP

Med WebService ERP henter kunder forbrugsdata direkte fra eget økonomisystem. Forbrugsdata fra ProPower-udstyr kan integreres i eget økonomisystem. Læs mere om WebService ERP.