Nyhed

Tilbage
Brugere vil have intelligente ladestandere
05/06-2012 10:13:42

Lørdag d. 2/6 blev Vikingegaardens intelligente ladestander, Evergreen, vist frem for private elbilbrugere. Det skete som en del af Fredericia Kommunes elbiludstilling New Energy, hvor alle nysgerrige kunne komme og se elbiler. Konklusionen var klar: brugerne tager godt imod den intelligente ladestander, hvor strømmen overføres til bilen på de tidspunkter, hvor strømmen er allermest CO2-venlig.

Rigtig mange besøgende lagde vejen forbi udstillingen på trods af, at dagen var kold og blæsende. Vikingegaarden oplevede en særdeles positiv interesse for temaet og også for intelligent ladning. 

Udover at vise ladestanderen frem, demonstrerede Vikingegaarden også TipCharge, som er en weside og en smarthone applikation, hvor elbilebrugere kan finde vej til nærmeste ladestander. Kortet viser ikke blot vores, men alle ladestander - da tilgængelighed er vigtigt for at sikre succes for elbiler.

Vikingegaarden siger tak for den store interesse.

 

 
 
 

Info

spacer spacer
vms logo
VMS login